Hvad siger sjællændere, som jeg kan drille dem med?

På mit arbejde bliver jeg drillet af de andre voksne (der ikke er fra Jylland), fordi jeg siger “fylde år” i stedet for “har fødselsdag”, hvilket åbenbart er håbløst gammeldags?! Det eneste min medjyde af en kollega og jeg har fundet på at drille tilbage med er, at alle fra Sjælland siger “bidler” i stedet for “billeder”, og hvis man hedder Maria på Sjælland, hedder man MaRIa. Desværre arbejder der ikke nogen på kontoret, der hedder hverken Maria eller MaRIa..

Så hjælp mig lige! Hvad siger sjællændere, som de ikke selv ved er totalt åndssvagt, ligesom jeg ikke var klar over, at jeg lyder som en 80-årig, når jeg siger, at jeg fylder år? Hva’?

via GIPHY

  • Følg mig:

5 grunde til ikke at købe en Renault Twingo

Mig selv er lavet med MomentCam app'en

Fordi de prøver på at sælge den til mig ved at skrive de her ting i en annonce på Eurowoman.dk:

1. Måske mangler du blot den vigtigste accessory – en chic citybil som Twingo?

– En bil er altså ikke tilbehør. Armbånd er tilbehør. Tasker er tilbehør. Slips er tilbehør.

2. Twingo passer til dig og dit outfit i alt slags vejr!

– Betyder det bare, at den har aircondition?

3. .. du kan style Twingo’en indvendigt med et udtageligt handskerum i stof, som ligner en lille taske.

– Øh, hallo annonce-type, som om kvinder ikke har tasker nok i forvejen? Totalt skudt ved siden af!

4. Og gemt i hver side af bagagerummet er der to kroge til at hænge shopping poserne på!

– Gad vide, om der findes en mande-udgave af denne her annonce, hvor shoppingposer er erstattet med jakkesæt.

5. Med Twingo behøver du ikke at gå på kompromis med, hvem du er og hvad du tager på! Har du lyst til at prøve en tur?

– Nej.

 

Mig selv, der ser meget shoppe-agtigt ud foran bilen, er i øvrigt lavet med MomentCam app’en

  • Følg mig:

En stor, sort kaffe, tak

Der er cirka ingenting, der kan misforstås i overskriften. Jeg vil have kaffe. I den største kop I har. Den skal være sort. Ergo, skal der ikke andet i koppen end kaffe. Sætningen efterfølges af et høfligt “tak”. For jeg vil bare virkelig gerne have en kop kaffe.

“Skal du have mælk i?”

.. seriøst café-type? Jeg skal sgu da ikke have mælk i min kaffe, når jeg bestiller en kop sort kaffe!

I øvrigt er det også som om, at det bliver mere og mere umuligt at opstøve en kop god gammeldags filterkaffe rundt omkring på diverse etablissementer. Kaffe er lige pludselig blevet lig med espresso, og det orker jeg ærlig talt ikke. Ligesom jeg heller ikke er videre begejstret for alkoholiske shots, så gider jeg heller ikke have kaffeshots.

Nedenstående er forresten husstandens kaffe-aficionados forsøg på latte-art. Endnu et eksempel på et meget lidt liket billede på Instagram, apropos Antal likes mine billeder får på Instagram og Mit mindst likede billede på Instagram.

  • Følg mig: