Home » kaffe

Tagged kaffe

En stor, sort kaffe, tak

Der er cirka ingenting, der kan misforstås i overskriften. Jeg vil have kaffe. I den største kop I har. Den skal være sort. Ergo, skal der ikke andet i koppen end kaffe. Sætningen efterfølges af et høfligt “tak”. For jeg vil bare virkelig gerne have en kop kaffe.

“Skal du have mælk i?”

.. seriøst café-type? Jeg skal sgu da ikke have mælk i min kaffe, når jeg bestiller en kop sort kaffe!

I øvrigt er det også som om, at det bliver mere og mere umuligt at opstøve en kop god gammeldags filterkaffe rundt omkring på diverse etablissementer. Kaffe er lige pludselig blevet lig med espresso, og det orker jeg ærlig talt ikke. Ligesom jeg heller ikke er videre begejstret for alkoholiske shots, så gider jeg heller ikke have kaffeshots.

Nedenstående er forresten husstandens kaffe-aficionados forsøg på latte-art. Endnu et eksempel på et meget lidt liket billede på Instagram, apropos Antal likes mine billeder får på Instagram og Mit mindst likede billede på Instagram.

  • Følg mig: